Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Køkkenvirksomheden har afbrudt samarbejdet med administrerende direktør Jens Lange på grund af uenighed om virksomhedens strategi. Indtil en ny administrerende direktør er fundet, konstitueres økonomidirektør Flemming Troelsen i stillingen.
Læs også: Designa-direktør fratræder
Fredericia Furniture
Kaja Møller er indtrådt som COO samt og i direktionen hos Fredericia Furniture (kilde: Børsen).
Fredericia Furniture er en familieejet virksomhed, som producerer håndværksbaserede møbler.
KEA
William Ghiorzi Elias er blevet ansat som økonomi- og regnskabschef hos KEA (kilde: Børsen).
KEA - Københavns Erhvervsakademi udbyder uddannelser inden for blandt andet håndværk og design.
Lobo Contract ApS
Hans Christian Aage Christesen, Bo Christesen og Hellen Ulstrup er indtrådt i bestyrelsen hos Lobo Contract ApS (kilde: BIQ.dk).
Lobo Contract leverer møbler og andet interiør til restauranter, hoteller, cafeer, konferencelokaler osv.
NJA Furniture A/S
Martin Kjølhede er indtrådt i bestyrelsen hos NJA Furniture A/S i stedet for Niels Jørgen Andersen (kilde: BIQ.dk).
NJA Furniture leverer dansk-producerede saml-selv møbler i MDF og fyrretræ.
Saint Gobain Distribution A/S
Niels Eldrup Meidahl har opsagt sin stilling som CFO i H+H International A/S for at tiltræde en stilling som CFO hos Saint Gobain Distribution A/S.
Han tiltræder senest den 1. december.
Læs også: Optimera-ejer henter ny økonomidirektør i H+H
Wendelbo Møbel Design
Claus Hommelhoff er indtrådt som medejer hos Wendelbo Møbel Design.
Læs også: Wendelbo udvider ejerkredsen