Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Thorbjørn Sejer Jensen er pr. 1. juli ny adm. direktør i indkøbsforeningen Ditas samt byggevarekæden XL-Byg. Han efterfølger Jens Sørensen, der fratrådte i februar.
Thorbjørn Sejer Jensen kommer fra en stilling som marketingdirektør i Dansk Supermarked og har tidligere haft ledende stillinger i DT Group og Idemøbler.
Læs også: Tidligere Idemøbler-direktør i spidsen for XL-Byg
Ikea
Lene Groth fratræder 1. september stillingen som global operativ HR-chef hos Ikea til fordel for en stilling som koncerndirektør i Coop Danmark A/S og medlem af direktionen med ansvar for HR.
Træinformation
Bjarne Lund Johansen fratræder med udgangen af 2014 som direktør hos Træinformation.
Læs også: Træinformation skal have ny direktør