23948sdkhjf

Møbelfabrik går fra 0 til 30 % eksport til Norge

Salget af specialmøbler til Norge er vokset eksplosivt hos den vestjyske møbelfabrik Rolighed-Humania.
Møbelfabrikken Rolighed-Humania i Herrup uden for Holstebro har stor norsk succes.

Tidligere har firmaet ikke haft nævneværdigt salg til udlandet. Men indtræden på det norske marked betyder, at eksportchef Jan Brinch nu regner med, at salget til Norge i år kommer til at udgøre hele 30 procent af produktionen.

Fabrikken, som beskæftiger omkring 25 personer, fremstiller specialmøbler blandt andet til et større skoleprojekt i en forstad til Oslo.

Den vestjyske indtrængen i Norge sker som følge af et fremstød, som Holstebro Kommune har gjort i Oslo. Det er sket ved blandt andet at åbne et kontor i den norske hovedstad. Rolighed-Humania er den virksomhed, som foreløbig har størst succes mod nord.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085