23948sdkhjf

Kort nyt fra træ- og møbelbranchen

Wood Supply samler stort og småt fra branchen. Læs i dag om Silkeborg Køkkencenter, Varde Møbler, Moelven og Kanonsalg.
Silkeborg Køkkencenter gør klar til flytning
Silkeborg Køkkencenter, som er Nettoline-forhandler, flytter omkring den 1. december fra den nuværende adresse på Nørrevænget 5B til Navervej 1.

Selvom butiksstørrelsen er nogenlunde den samme, og at der blot er tale om en flytning på et par hundrede meter, har indehaver Brian Niebuhr store forventninger.

- Vi får bedre synlighed ved at ligge ud til ringvejen, og synlighed er vigtig for, at folk skal kunne finde os. Desuden passer det godt med, at der skal ske noget nyt nu, hvor vi er ved at være igennem finanskrisen. Der skal opbygges en helt ny udstilling på Navervej, og det betyder, at vi skal i gang med at sælge ud af vores nuværende udstilling, siger han til Midtjyllands Amts Avis.

Nyt møbelhus i tidligere Biva-butik
Lørdag den 30. august slår Varde Møbler dørene op i den tidligere Biva-butik ved Føtex i Varde.

Indehaverne hedder Steen Tokkesdal og Henrik Pedersen fortæller til Ugeavisen Varde, at der bliver tale om et møbelhus med god kvalitet til en fornuftig pris, hvor der også vil være plads til lokalt producerede møbler.

Verdens højeste træhus skyder op i Bergen
I løbet af kort tid vil et nyt norsk byggeprojekt – ”Treet” – fortrænge et 32 meter højt byggeri i australske Melbourne som nummer et på listen over verdens højeste træhuse.

Treet får en højde på 51 meter, fordelt på 14 etager, og de bærende elementer består primært af limtræ fra norske Moelven.

Intentionen med projektet, der opføres som passivhus, er at sætte fokus på træ som byggemateriale (Kilde: Byggeteknik).

Kanonsalg køber konkursbo
Handelsselskabet Kanonsalg fra Give har opkøbt konkursboet efter bolighuset Bo Bedst.

Boet omfatter møbler og brugskunst fra high end-skalaens øverste trin, og Kanonsalg holder åbent på Løvsysselvej i Vejle hver dag i august, eller indtil der er udsolgt.

Bag ”Kanonsalg” står Anja Henriksen, Anita Lübker Eskildsen og Eva Kragh, som gennem advokat og kurator for Bo Bedsts konkursbo bød på entreprisen og vandt, skriver Vejle Amts Folkeblad.

At Kanonsalg, der normalt har til huse på Kornvej i Give, har valgt at forestå salget på Løvsysselvej i Vejle, skyldes dels, at det ville det være en stor opgave at flytte alle varer fra Vejle til Give og dels, at salget skal målrettes Vejle, Fredericia og Horsens.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094