Ulsa Pack investerer i danske arbejdspladser
Danmarks største producent af pallerammer er flyttet til nye og større lokaler.
- Vi er kommet godt ud af første halvår. Vi vokser og har investeret i Danmark og danske arbejdspladser. Det er lykkedes os at imødegå kravet om øget globalisering og kan i praksis levere over hele verden, siger han til Wood Supply.
Succes funderet på automatisering
Historien om Ulsa Pack tog sin begyndelse i 1945, hvor selskabet A/S Savmøllen begyndte at producere trækasser til fødevarer. Medarbejderstaben var en overgang i 1960’erne oppe omkring 75, inden automatiseringen også holdt sit indtog på fabrikken i Ullerslev.
I takt med forandringerne på emballagemarkedet blev fokus gradvist flyttet, og i dag sælger Ulsa Pack paller, pallerammer og kasser til virksomheder i storindustrien på over 40 markeder verden over.
- Opskriften på succes har været, at vi har haft succes med automatiseringen af vores anlæg, og at vi er gode til at distribuere emballagen globalt. Vi har et fremskudt lager og en mindre produktion i Slovakiet, så vi kan betjene vores kunder der, hvor de er, fortæller Stig Jørgensen.
Med udskiftningen af de gamle og utidssvarende lokaler har Ulsa Pack sat kursen mod yderligere vækst, først og fremmest ved at udvide positionen som leverandør til nordeuropæisk industri.