23948sdkhjf

Det lysner for Expedit

En lille fremgang i omsætningen og en halvering af underskuddet var facit efter første halvår hos den danske producent af butiksinventar.
Expedit omsatte i første halvår for 223,6 mio. kr., og det var en smule bedre end 221,9 mio. kr. i første halvår 2013.

- Udviklingen i aktiviteten har i halvåret været meget forskellig på de enkelte enheder. Aktiviteten har således udviklet sig negativt i moderselskabet, der i andet kvartal ikke har levet op til forventningerne, mens udviklingen i datterselskaberne i Sverige og Norge har været positiv i halvåret som helhed. Årsagen til den utilfredsstillende udvikling i moderselskabet kan dels tilskrives tilbageholdenhed hos de eksisterende kunder, dels manglende salg til nye kunder, skriver Expedit i sit halvårsregnskab.

Forventer positiv udvikling
Også på indtjenings-siden var der fremgang. EBITDA blev fordoblet fra 3,5 mio. kr. i første halvår 2013 til 7,3 mio. kr., og resultat før skat endte med et underskud på 3,1 mio. kr., hvilket dog er 3,7 mio. kr. bedre end året før.

Fremgangen i indtjeningen skyldes blandt andet, at Expedit har gennemført en række besparelser i både den danske og svenske del af organisationen i løbet af det seneste år.

For hele 2014 forventer Expedits ledelse en omsætning på niveau med 2013 samt et positivt resultat før skat.

- Ved indgangen til 2014 var forventningerne til året positive, men forbundet med høj grad af usikkerhed. Første halvår har imidlertid vist betydelig større tilbageholdenhed fra kundernes side, end det var forventet, samtidig med at det store udbud i markedet har betydet en fortsat stor konkurrence på alle projekter. Projekter er lang tid undervejs, hvilket har resulteret i en lavere aktivitet end forventet i første halvår. Ordrebeholdningen er på nuværende tidspunkt højere end på samme tid sidste år, hvilket sammen med kendskabet til projekter i andet halvår skaber en tro på en positiv udvikling i andet halvår, skriver Expedit.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082