23948sdkhjf

Riisfort udvider igen

Forretningen vokser hos Riisfort, og efter flere år med vækst udvider firmaet endnu en gang på adressen i Brabrand.
- Vi har brug for større rammer for at sikre, at vi fortsat kan leve op til vores kendte leveringssikkerhed, fortæller direktør Jan Svendsen.

Riisfort har fået mulighed for at købe en grund ved siden af den eksisterende placering i Brabrand og vil henover årsskiftet udvide såvel lager som administration med cirka 1.300 kvadratmeter. Det vil bringe virksomhedens samlede areal op over 10.000 kvadratmeter.

- Kunderne efterspørger i stigende grad et større udvalg til hurtig levering. Det kræver, at vi har et stort lager, så vi kan levere varerne, når kunderne har brug for dem, forklarer Jan Svendsen og tilføjer, at et større lager også giver mulighed for tage nye varegrupper ind.

Med udvidelsen føjer Riisfort endnu et kapitel til historien om en forretning i vækst. Det der begyndte som en listefabrik inde i Aarhus midtby for mere end 65 år siden, har i dag udviklet sig til en virksomhed, der leverer laminat, melaminplader, MDF, spånplader, Corian, linoleum og mange andre pladetyper til størstedelen af køkken-, møbel- og inventarindustrien i Danmark. Og Riisfort er klar til nye tiltag, hvis muligheden for at udvide forretningen opstår:

- Vi udelukker bestemt ikke tilkøb af nye aktiviteter, hvis det rette emne skulle dukke op, slutter Jan Svendsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075