23948sdkhjf

Regionale vindere er klar til DM i Skills

302 af Danmarks dygtigste erhvervsuddannelseselever mødes i januar til DM i Skills 2015 for at vise det gode håndværk frem for omkring 50.000 besøgende.
De 302 erhvervsuddannelseselever er fundet i et deltagerfelt på omkring 1.000 elever, der i løbet af efteråret har stillet op i lokale og regionale konkurrencer rundt omkring på landets erhvervs- og SOSU-skoler.

Eleverne skal dyste inden for 36 konkurrencefag, der dækker hele det brede spektrum af danske erhvervsuddannelser. Fra bagere og murere til SOSU-assistenter og industriteknikere. Sammen med de 15 demonstrationsfag der også vises frem, dækker DM i Skills altså godt halvdelen af alle 107 erhvervsuddannelser, der udbydes i Danmark.

- Jeg ønsker de 302 elever et kæmpe tillykke med, at de har kvalificeret sig til DM i Skills. I Danmark har vi faglige dygtige unge inden for en bred vifte af erhvervsuddannelser, og de vinder også priser ved EM og VM i Skills. Men vi har brug for endnu flere faglærte. I januar vil deltagerne forhåbentligt kunne åbne endnu flere unges øjne for de alsidige tilbud og muligheder, som en erhvervsuddannelse tilbyder, siger undervisningsminister Christine Antorini.

Regeringen har som målsætning at 30% af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse i 2025. I øjeblikket er tallet 19% på landsplan. Formålet med DM i Skills er blandt andet at styrke den faglige stolthed og vise omverdenen det høje faglige niveau og de mange muligheder, der findes på erhvervsuddannelserne. Størstedelen af de besøgende er nemlig skoleelever i udskolingen, der står for at skulle vælge en ungdomsuddannelse inden for de næste par år.

DM i Skills 2015 finder sted den 8.-10. januar i Bella Center i København. Det er åbent og gratis for alle og der forventes omkring 50.000 besøgende. Nogle af de kommende danmarksmestre går videre til WorldSkills, verdensmesterskaberne for erhvervsuddannelseselever, der finder sted i Sao Paulo i Brasilien i august 2015.

Træ- og møbelindustrien er repræsenteret ved 16 deltagere, som er fordelt på fagene møbelsnedker, maskinsnedker og møbelpolstrer.

Møbelsnedker:
Jacob Primdahl Abrahamsen (Syddansk Erhvervsskole / Gesten Bådabtering ApS)
Rasmus Nicolaj Thygesen (Københavns Tekniske Skole / H. Lundbeck)
Cille Klitten Skaarup Olsen (Roskilde Tekniske Skole / Orebo Træindustri)
Martin Gøtterup Christensen (Roskilde Tekniske Skole / Bårse Finer og Inventar)
Thomas Vilain Rørvang (Svendborg Erhvervsskole / Bruhn Roervang)
Mikkel Møller Nielsen (EUC Nord / Saga Møbler Hjørring A/S)

Maskinsnedker:
Nicklas Holm Nielsen (Roskilde Tekniske Skole / Roskilde Tekniske Skole)
Anders Thor Møller Hansen (Herningsholm Erhvervsskole / Carl Hansen og Søn)
Kasper Sjørup Svendsson (Skive Tekniske Skole / Frederiksen A/S)
Mike Gren Hansen (Herningsholm Erhvervsskole / Vrøgum-Svarre A/S)
Steffen Troelsen (Herningsholm Erhvervsskole / Virklund Sport)
Kirstine Rake (J. E. Ekornes AS)

Møbelpolstrer
Marie Elizabeth Møller Villadsen (Skive Tekniske Skole / Møbelpolster Jan Kjær)
Daniel Peter Obenhausen Andersen (Skive Tekniske Skole / Handypolstre)
Cecilie Vibe Hansen (Skive Tekniske Skole / Lonnies Møbelpolstring)
Rikke Pedersen (Skive Tekniske Skole / Krumnålen)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078