23948sdkhjf

Kort nyt fra træ- og møbelbranchen

Wood Supply samler stort og småt fra branchen. Læs i dag om DLH, Focus Tæpper og Gulve, Stark og Silvan.
DLH sælger grund ved Roskilde
Dalhoff Larsen & Horneman A/S har mandag solgt en grund i Gadstrup ved Roskilde med en gevinst og et nettoprovenu på knap 7 mio. kr. efter omkostninger. Det oplyser selskabet i en meddelelse til Fondsbørsen.

Ny gulv- og tæppeforretning i Silkeborg
Kort før årsskiftet slog Poul Erik Hansen dørene op for en 500 kvadratmeter stor tæppe- og gulvbutik. Butikken Focus Tæpper og Gulve er indrettet i det tidligere Silkeborg Køkkencenter på Nørrevænget.

Den 50-årige indehaver har senest været sælger for Bentzon Carpets, og så muligheden for at starte sin egen forretning, da Tæppeland lukkede. (Kilde: Ekstra Posten).

Stark og Silvan flytter sammen i Frederikshavn
I løbet af foråret flytter Stark og Silvan sammen på Toftegårdsgårdsvej i Frederikshavn. Silvans byggemarked skal reduceres for at frigøre plads til Stark, og herudover er det planen at foretage en tilbygning. Stark og Silvan er begge en del af DT Group, og modellen med at samle de to kæder er brugt flere steder i landet.

Den store grund mellem Barfredsvej og Hjørringvej, hvor Stark ligger i dag, vil blive sat til salg. (Kilde: Nordjyske).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078