234 industrivirksomheder gik konkurs i 2014
Antallet af virksomheder, der måtte dreje nøglen om i dansk industri, faldt knap en fjerdedel i 2014.
December-konkurserne bringer det samlede antal konkurser op på 234 inden for branchegrupperingen industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, som Danmarks Statistik har defineret. Det er 23,3 procent færre end i 2013, hvor 305 industrivirksomheder gik konkurs.
Dermed fremstår konkurs-nøgletallet som et lille lyspunkt i en ellers dyster horisont , hvor industriens fremtidsforventninger i december dykkede til kriseniveau.
- Det fald, vi har set i december, er positivt og tegner en forhåbning om, at udviklingen forbliver positiv i 2015, siger Michael Meineche, økonomisk konsulent hos DI, til Wood Supply.
Fastholder optimismen
Han hæfter sig samtidig ved at industriproduktionen klarer sig godt, og gyder dermed olie på vandende i kølvandet på det konjunkturbarometer , Danmarks Statistik netop har udsendt.
- Produktionsforventningerne er mere positive end den samlede indikator. Og selvom de landede i minus i december, er der ikke noget, der tyder på, at virksomhederne vil stoppe med at producere i 2015, siger Michael Meineche.
- Det vi hører fra vores medlemmer er, at virksomhederne forventer fremgang i 2015, men nok ikke i de første par måneder, slutter han.
Med til historien hører, at antallet af konkurser af faldet fra toppen i 2010, hvor 441 industrivirksomheder gik konkurs, og at der dermed at foregået et udskilningsløb, hvor de mest usunde virksomheder er faldet bort.
Artiklen er en del af temaet Branchetal.