23948sdkhjf

Svane Køkkenet jagter ny vækst i 2015

Nye produkter skal sikre yderligere fremgang efter endnu et år med omsætningsvækst på den gode side af 10 procent.
Kort før jul lancerede Svane Køkkenet en ny serie af opbevaringsmøbler, og i årets første weekend inviterede køkkenkæden til åbent hus for at præsentere den nye køkkenserie K15, designet af Rolf Birk.

Det er femte år i træk, at Svane Køkkenet sender en ny køkkenserie på markedet, og den offensive tilgang til produktudvikling er en væsentlig årsag til, at virksomheden har formået at løfte omsætningen betydeligt de seneste år. I 2013 steg omsætningen med over 10 procent, og den bedrift blev gentaget i 2014.

- Specielt andet halvår har været helt fantastisk, hvor væksten specielt var på privatkundesegmentet. Kunderne har taget utroligt godt imod de nye køkkendesigns, som vi har lanceret, og det har også givet vækst i hele kæden – år efter år, fortæller kædechef Torben Nielsen.

Han glæder sig over, at virksomhedens åbent hus-weekend blev den bedst besøgte i flere år, og det giver tro på fortsat fremgang:

- Med dette i mente vil vi også i 2015 gå efter mere vækst. Vi har igennem de sidste par år sat fokus på kunderne og nu sætter vi også ekstra fokus på vores mere end 180 dygtige indretningskonsulenter, som alle opgraderes med uddannelse i både salg, service og design, siger kædechefen.

Svane Køkkenet er en del af TMK A/S, som i 2013 realiserede et resultat på 23,4 mio. kr. efter skat ud af en omsætning på 284,4 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094