23948sdkhjf
Annonce

DM i Skills satte ny besøgsrekord

Flere end 68.000 besøgende lagde vejen forbi Bella Center, da landets bedste lærlinge blev kåret.
Danmarksmestrene i 36 fag fra erhvervsuddannelserne blev lørdag kåret efter tre dages intense konkurrencer i København. Over 300 deltagere blev fulgt nøje af de 68.000 besøgende, og DM i Skills blev dermed det suverænt største uddannelsesevent nogensinde.

- Det er fantastisk, og de mange gæster har været helt tæt på landets dygtigste unge håndværkslærlinge, som har vist et exceptionelt højt niveau. Dommerne har ikke haft et nemt job, når de skulle finde danmarksmestrene. De små detaljer gjorde ofte forskellen i mange af konkurrencerne, siger Jesper Juul Sørensen, formand for Skills Denmark, der har stået for arrangementet.

Undervisningsminister Christine Antorini overrakte sejrsstatuetterne, og hun hyldede de dygtige deltagere for deres faglighed:

- I har i løbet af de seneste dage vist os, hvor store færdigheder jeres fag kræver. Unge som jer, med ambitioner og evner, er til stor inspiration for eleverne fra 9. og 10. klasse, der 1. marts skal vælge, hvilken ungdomsuddannelse de skal begynde på efter sommerferien, sagde Christine Antorini.

36 fag var med som konkurrencefag ved DM i Skills 2015 - resten deltog som demonstrationsfag. En række af vinderne fra DM i Skills 2015 har mulighed for at gå videre til WorldSkills i Brasilien til sommer. Det var 5. gang, der blev afholdt DM for erhvervsuddannelserne. Næste år bliver DM i Skills afholdt i Trekantsområdet, Fredericia, 4.-6. februar 2016.

Vindere ved DM i Skills 2015 i træ- og møbelindustrien
Bygningssnedker: Peter Boye Larsen (Svendborg Erhvervsskole, Ærø Møbler A/S)
Maskinsnedker: Steffen Troelsen (Herningsholm Erhvervsskole, Virklund Sport)
Møbelpolstrer: Cecilie Vibe Hansen (Skive Tekniske Skole, Lonnies Møbelpolstring)
Møbelsnedker: Thomas Vilain Rørvang (Svendborg Erhvervsskole, Bruhn/Rørvang)
Kommenter artiklen
Annonce
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.095