23948sdkhjf

Shopconcept indretter Tax-free i Dublin

Horsensfirmaet Shopconcept er i fuld gang med at indrette store dele af taxfreeområdet i Dublins internationale lufthavn.
- Det bliver et kæmpe walk through traxfree-område på ca. 2500 kvadratmeter, siger eksportdirektør Lars Thaysen, der flere gange haft ansvar for lignende shops – f.eks. i Billund, Aalborg og lufthavne i Sverige, Malta og Schweiz.

Opgaven kan meget vel være firmaets gennembrud i lufthavnsbranchen indenfor tax-free området. I hvert fald forventer Lars Thaysen, at der kommer flere i slipstrømmen på Dublin Airport.

- Vores netværk hos de store operatører er godt, forklarer han. Samtidig er der vækst i næsten alle større lufthavne, der især lever højt på lavprisselskabernes succes.

Dublin Airport Authorities har netop offentliggjort en rekord på 21,7 millioner passagerer i 2014, og 2015 bliver endnu bedre. Der er 15 nye ruter på vej i det kommende år, og alle cirka 23 mio. passagerer skal igennem det danske taxfree-område.

Investeringer i fremtiden
- Den irske ordre er på et pænt stort millionbeløb, siger John Svane Hansen, der er adm. direktør for Shopconcept. Han glæder sig over, at nogle af de dygtigste medarbejdere fra det tidligere EM Retail Solutions er blevet en del af virksomhedens kompetente team.

I forvejen har Shopconcept lavet en del lufthavnsbutikker, bl.a. Hamleys, Molo kids, Kids Retail of Denmark, Noa Noa og Lakrids by Johan Bülow i København. Derfor venter John Svane Hansen sig meget af det nye team, som tilfører stor viden om tax-free fra både ind og udland. Samlet giver det Shopconcept en god ny platform for lønsom vækst.

- Vi har investeret stort i både teknologi, 3D-print af møbler, udvikling af et nyt inventarsystem samt nye med-arbejdere i 2014, og det mærker vi allerede. Både i ordrebogen og på antallet af forespørgsler, siger han.

Lige nu er Shopconcepts ordrebeholdning væsentlig større end på samme tidspunkt sidste år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063