23948sdkhjf

Køkkenproducenter slår sig på nettet

Danskernes velvilje til at shoppe køkkener på nettet får køkkenproducenterne til at foretage en digital oprustning - selvom der stadig holdes fast i den fysiske butik.
Køkkenproducenterne vil i højere grad end tidligere kombinere salget mellem nethandel og de fysiske butikker. Det skyldes danskernes villighed til at shoppe køkkener online, skriver Jyllandsposten.

Hos Nobia-ejede HTH er man i gang med en større satsning på en omfattende netbutik og et stort udbud af køkkener. Adm. direktør for Nobia Danmark Lars Bay Smith fortæller, at netbutik-satsningen kombineres med flere fysiske butikker, der dog reduceres i størrelse.

- Vi skal kombinere nethandel med butikker, så kunderne kan komme i forretningen for at få rådgivning og se produkterne. Men salgskanalerne skal kombineres, siger Lars Bay-Smidt.

Hos Kvik, som indgår i den svenske koncern Ballingslöv International, erkender adm. direktør Jens-Peter Poulsen, at køkkenindustrien halter lidt bagefter, hvad angår nethandel, og også han peger på en kombination af en netbutik og en fysisk butik. Han understreger dog, at den fysiske butik stadig spiller en central rolle.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093