23948sdkhjf

Duba-B8 får mere ud af mindre

Møbelproducenten har opnået markante besparelser ved at spare på ressourcer og undgå spild.
Duba-B8 har i januar 2013 skiftet til vandbaseret lak i produktionen og dermed udfaset en række problematiske stoffer, hvilket dels har sparet energi og dels reduceret personaleomkostninger med én til fem procent. Og den indsats giver rosende ord fra miljøminister Kirsten Brosbøl, skriver Midtjyllands Avis.

- Danmark skal konkurrere på ressourceeffektivitet frem for på lav løn og dårlig miljøbeskyttelse. Det styrker beskæftigelsen og konkurrenceevnen, udtaler ministeren til avisen.

Virksomheden fra Bjerringbro fortæller om flere miljøtiltag sammen med 13 øvrige små og mellemstore virksomheder i en ny publikation fra Miljøstyrelsen, som udkommer i forbindelse med, at miljøministeren lancerer regeringens Strategi for affaldsforebyggelse.

Hjælp fra leverandører
- Man skal inddrage sine leverandører i dialogen om ressourceeffektivitet. De kender mulighederne og har erfaringer fra andre kunder. På den lange bane er de mest konkurrencedygtige virksomheder dem, der udnytter ressourcerne bedst, siger Anne Stokvad Madsen, proces-og kvalitetschef i Duba-B8 til avisen.

Duba-B8 har i processen måtte sande, at selvom projektet fra start så dyrere ud på papiret, så har resultatet, efter hele regnestykket er gjort op, været positivt. Udgifterne til omlægningen lå på under 100.000 kroner og det med en tilbagebetalingstid på under et år.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078