Tvivlsom hjemmel bag skatteindgreb
Eksperter peger på, at skatteminister Benny Engelbrecht (S) muligvis ikke har hjemmel bag sit indgreb i den såkaldte formuleskattekurs. Det kan møbelfabrikant Knud Andersen godt forstå.
Foto: Colourbox
- Jeg mener, at man bør overveje, om Skat overhovedet har hjemmel til at ophæve formueskattekursen. Den er udformet i et cirkulære, som er en så mangeårig praksis, at den hidtil har været anset som lov, siger Ida Gert Jensen, partner og skattechef i revisionsfirmaet BDO.
Også partner Michael Serup fra advokatfirmaet Bech-Bruun stiller sig stærkt kritisk overfor, om der juridisk såvel som politisk er hjemmel bag skatteministerens indgreb i sidste uge.
- Man har jo i en række andre love forudsat, at formueskattekursen var gældende. Man har simpelthen forudsat deres eksistens. Så mener jeg ikke, at man administrativt bare kan ændre reglerne uden nogen høringsproces inden, siger han og henviser desuden til de politiske aftaler om formueskattekursen, som daværende skatteminister Ole Stavad (S) indgik i slutningen af 90´erne.
- Dengang var der jo en betydelig politisk debat om reglerne, fordi de har så stor betydning for de familieejede virksomheder. Derfor virker det seneste indgreb også noget ugennemtænkt rent politisk, siger Michael Serup.
Ingen mulighed for at forberede sig
Og eksperternes kritik kan møbelfabrikant Knud Andersen i Favrskov Kommune godt forstå. Det er nu flere år siden, han overdrog ejerskabet til sine to sønner, som i årene forinden har lagt kræfter i at få bygget den 35 mand store virksomhed op.
- Hvordan skal man som virksomhed vide, hvilke regler, man skal rette sig efter, når myndighederne uden forvarsel ændrer afgørende på dem? Én ting er, at det bliver dyrere for små virksomhedsejere og deres børn at lave et generationsskifte. Men det værste er, at man ikke har nogen mulighed for at forberede sig. Det har jo slet ikke været diskuteret politisk, siger han.
Indgrebet betyder, at virksomhedsejerne nu skal til at værdiansætte deres virksomhed helt anderledes, når de skal overdrage livsværket til næste generation. Konkret kan værdien blive fordoblet, hvilket betyder, at de små virksomheder i nogle tilfælde skal hive flere millioner kroner ud af deres virksomhed for at overdrage den til deres børn. Med den nuværende likviditetskrise i mange virksomheder vil det ikke kunne lade sig gøre. Alternativet er så lade virksomheden forsvinde ud af familien.
- Men det er jo en anden situation. En tredjepart lægger sit eget budget på markedet og vurderer så, om han vil købe virksomheden. Der er mange andre faktorer på spil, når en ejer gerne vil overdrage sit livsværk til sine børn. Den mulighed bliver nu for mange så godt som umuligt, fordi de bliver nødt til at slagte deres virksomhed, siger Ida Gert Jensen og peger på, at 90 procent af dansk erhvervsliv består af små og mellemstore virksomheder.
Mens både V og K ønsker at fortsætte den hidtidige praksis, har regeringspartneren De Radikale endnu ikke meldt ud, hvorvidt de bakker op om indgrebet. Allerede nu går diskussionen dog flittigt både på Christiansborg og på Twitter, hvor blandt andet skatteministeren og DI-direktør Tine Roed i går endte i en ivrig diskussion.
Kilde: Dansk Industri
