23948sdkhjf

Udenlandske udstillere på messe og Mart

På Copenhagen International Furniture Fair var en lang række udenlandske producenter, leverandører og detailhandlere repræsenterede – og generelt var der optimisme og tilfredshed at spore – selvom opfattelsen er, at messen ”skrumper”.
På Copenhagen International Furniture Fair deltog en lang række af udenlandske udstillere, og generelt var opfattelsen af messen ganske god.

Møbelmesse som afsæt
Den tyske møbelproducent Schulte Design deltog for første gang på messen i Bella Center. Virksomheden havde satset på at skabe kontakt til danske aftagere af tyske møbler.

- Det er en lille messe sammenlignet med andre, men vi er en lille virksomhed, der ønsker at skabe et bedre marked for eksport i Danmark, lød det fra Schultes mand på messen, der allerede fredag, messens anden dag, havde haft travlt.

Furniture from Poland
Repræsentanter fra Den Polske Ambassades Trade and Investment Promotion Section var også at finde på messen. Målet på denne stand var at tiltrække danske virksomheder med interesse i at importere polske møbler - og selvom den polske eksport af møbler til Danmark er lille, vokser den hvert år. Messen skulle blandt andet være med til at kaste lys over polsk arbejdspraksis og lovgivning.

Her var man enige med Schulte om, at det er en lille messe, men at besøgstallene havde været tilfredsstillende.

Gustafs på Martet
På den faste udstilling Scandinavian Trade Mart ,også kaldet Martet i daglig tale, var svenske Gustafs - producent af træpaneler - repræsenteret. Her havde man frygtet, at Copenhagen Furniture Fair ville blive en fiasko, men Asmus Schultz, Gustafs' repræsentant i Danmark, var dog godt tilfreds med antallet af besøgende, selvom han mener, at Copenhagen International Furniture Fair om føje år ikke eksisterer mere.

Han er dog ikke i tvivl om, at Martet, som det ser ud i dag, består.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.602