23948sdkhjf

Omorganiseringer hos Compo Tech A/S

Skandinaviens største producent af 3D-folierede bad- og køkkenlåger og én af de største danske producenter af udvendige dørplader og isolerede fyldninger, Compo Tech A/S, blev grundlagt for 15 år siden af Bjarne Henriksen. Nu udskilles en del af virksomheden som et selvstændigt A/S, samtidig med at man gennemfører generationsskifte.
Compo Tech producerer 3D-folierede bad- og køkkenlåger, udvendige dørplader og isolerede fyldninger; beskæftiger i dag ca. 70 medarbejdere og disponerer over ca. 12.500 m2 kontor- og produktionsfaciliteter.

Med henblik på at gennemføre et generationsskifte - og samtidig øge fokus og målrette profileringen af virksomheden - har ledelsen besluttet at udskille dør- og fyldningssegmentet i et selvstændigt A/S.

Rent juridisk deles det nuværende Compo Tech A/S op i tre selskaber:
- Compo Tech Ejendomme A/S
- CT Door Design A/S - producent af isolerede fyldninger og design-plade-døre.
- Compo Tech A/S

Udover at Compo Tech får nyt CVR-nummer, vil omorganiseringen ingen praktisk betydning få for den daglige samhandel - og dog.

I det nye Compo Tech A/S - med ca. 50 medarbejdere og 6.500 m2 kontor- og produktionsareal - vil Bo Henriksen blive hovedaktionær og ny administrerende direktør. Bjarne Henriksen fortsætter fremover i bestyrelsen og som mindretalsaktionær.

CT Door Design vil fremover fungere som en uafhængig enhed med Bjarne Henriksen som administrerende direktør for 20 ansatte og eneaktionær.


Kilde: CT Door Design - www.ct-doordesign.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078