23948sdkhjf

+Halle ansætter salgsdirektør

Tidligere Fritz Hansen-profil får ansvaret for at bringe Aarhus-virksomheden tættere på markederne i det centrale Europa.
Efter et 2014 med fokus på markante strategiske forandringer tager +Halle, det tidligere GlobeZero4, nu hul på en større salgsoffensiv.

Lars B. Nielsen er med virkning fra den 1. marts ansat i en nyoprettet stilling som salgsdirektør og får ansvaret for at styrke +Halle i Centraleuropa, herunder ikke mindst på det tyske marked for kontraktmøbler.

- Vi vil gerne endnu tættere på Centraleuropa, og Lars har en profil, der passer rigtigt godt til disse markeder. Han er bosiddende i Tyskland og kommer til at arbejde fra Tyskland, fortæller Brand & Communication Director, Martin Halle, til Wood Supply.

Kommer med stor erfaring
Lars B. Nielsen kommer senest fra en stillings som salgsdirektør i norske Varier og har tidligere arbejdet fem år i Fritz Hansen.

- Lars kommer med en kæmpemæssig erfaring, som vi kan gøre brug af både salgsmæssigt og rent organisatorisk, siger Martin Halle, der forventer at kunne præsentere flere nye navne inden for den nærmeste fremtid.

- Vi har taget en masse skridt i 2014 og føler, at vi er landet det rigtige sted. Tiden er derfor nu kommet til også rent mandskabsmæssigt at tage nogle skridt, forklarer han.

+Halle har adresse i Aarhus og beskæftiger otte medarbejdere inden for produktudvikling, salg og marketing. Cirka 80 procent af omsætningen hentes i dag på eksportmarkederne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078