Nyudklækkede designere ender i arbejdsløshed
Design's positive effekt på tallene på bundlinien er efterhånden til at få øje på, men trods dette ender ny-uddannede designere i arbejdsløshed eller i dårlige jobs.
De danske designskoler har allerede målrettet uddannelserne mere mod erhvervslivet, blandt andet ved at åbne op for virksomhedsrettede projekter samt muligheden for praktik.
Rektor for Designskolen i Kolding, Birte Sandorf, er trods arbejdsløsheden blandt de nyudklækkede designere, optimistisk.
- Hvor de unge tidligere var meget fokuserede på at blive selvstændige, er de i dag mere optaget af, at de skal ud i erhvervslivet og have et job, de kan leve af. Den styrkede fokus på erhvervslivet er begyndt at afspejle sig i beskæftigelsestallene, hvis man sammenligner med tidligere undersøgelser. Derfor er jeg meget optimistisk på de unges vegne, siger Birte Sandorff til ErhvervsBladet.
Pernille G. Palsbro er enig i, at skolerne allerede har gjort meget for at målrette de unge mere mod erhvervslivet, men hun erkender, at ting tager tid, og at både virksomheder og designere skal vænne sig til, at design kan bruges i mange sammenhænge, der kan få en væsentlig betydning i erhvervslivet.