Beskyttelsesstrategi er en mangelvare
Danske virksomheder lukker øjnene for piratkopiering, og langt de fleste sætter først ind overfor piratkopiering, når det er for sent. Det er et problem, mener ekspert, der gerne ser virksomhederne fokusere mere på en egentlig beskyttelsesstrategi.
- Virksomhederne er nødt til at ændre optikken og se, hvad kopiering kan koste dem i det lange løb. Få har
fokuseret på en egentlig beskyttelsesstrategi, og vi kan se i praksis, at mange virksomheder nu står med problemer, netop fordi de ikke har gjort noget, siger han til dagbladet Børsen.
Problemet er, at virksomheder først vågner op, når de har brændt fingrene og tabt millioner. Både Henrik G. Jacobsen og Dansk Industri opfordrer de danske firmaer til at se fremad og anlægge en bred IPR-strategi, der dermed kan mindske risikoen for kopiering.