Fra Air Canada til Fritz Hansen
Efter to år som nordisk chef for Air Canada siger dansk pige farvel og tak, og siger i stedet goddag til jobbet som Account Manager for den danske møbelfabrik Fritz Hansen.
- Jeg har fået et godt tilbud om en nyoprettet stilling, hvor jeg skal have tæt kontakt til firmakunder og være med til at påvirke dem til at vælge møbler fra Fritz Hansen. Fritz Hansen fremstiller stadig klassiske Arne Jacobsen-møbler, men satser også meget på nye designere, siger Ameena Jensen til Take Off – Travel Trade Magazine of Scandinavia.
Hun kom for to år siden til Air Canada fra et job som account manager hos erhvervsrejsebureauet American Express. Inden Amex-tiden var hun marketingansvarlig for rekrutteringsfirmaet Manpower.