Fra køkkener til briller
Tidligere salgs- og kædechef i Invita Køkkener søger nye udfordringer i optiker-branchen som adm. direktør for Nyt Syn Danmark.
Hos Invita Køkkener var Jarl Rise med til at holde fokus på butiksudvikling, hvilket han tager med sig i sin nye stilling. Igennem to år var Jarl Rise med til at gøre Invitas Køkkenbutikker større med et bedre butiksmiljø og opdaterede med de nyeste produkter.
Adm. Direktør i Invita Køkkener, Leif Nygaard, lykønsker Nyt Syn Danmark med deres nye mand i førertrøjen. Han betegner Jarl Rise som en arbejdshest og udtrykker fuld tilfredshed med det arbejde, Jarl Rise indtil for nyligt har lagt i Invita Køkkener, samtidig med at han ønsker ham held og lykke med de nye udfordringer i optikernes verden.
Kilde: Dagbladet Børsen