Thorup Smed udvider med fleksibelt palleteringsanlæg
Thorup Smed A/S, der fremstiller specialmaskiner, hovedsagelig til træindustrien, overtager pr. 1/7 2007 alle aktiviteter i Tomotek A/S. Tomotek A/S har i flere år udviklet, produceret og solgt Tomotekstableren.
Tomotekstabler - Her med sækkegreb monteret
De tidligere ejere af Tomotek A/S har solgt alle forpligtelser i forhold til stableren således at Thorup Smed A/S overtager al service af eksisterende anlæg og kontakt til kunder.Thorup Smed A/S fremstiller specialmaskiner, hovedsagelig til træindustrien. Thorup Smed A/S udvikler og producerer selv alle anlæg der sælges, både komplette bearbejdnings- og håndteringsanlæg, samt mindre stand-a-lone maskiner. Derfor er opkøbet af Tomotek en naturlig udvidelse af Thorup Smed A/S’ forretningsområde. Ofte sælges tomotekstableren sammen med forskelligt udstyr, som pallemagasin, rullebane, kædebane og andet periferiudstyr.
Tomotekstableren er opbygget af en kraftig søjle, hvorpå en arm kører op og ned. Søjlen fremstilles i kundespecifik højde, afhængig af palleteringshøjde. Armen har tre frihedsgrader, et skulderled, et albueled og yderst et rotationsled. På rotationsleddet yderst monteres værktøjet, som kan udformes kundespecifikt, afhængig af hvilke emner der skal palleteres. Stableren kan håndtere emner på op til 50 kg og palletere op til 300 emner i timen. Stablerens rækkevidde ses på Figur 2.
Tomotekstablerens rækkevidde
Thorup Smed A/S forventer, at der er et stort uudnyttet potentiale i tomotekstableren. Derfor ser Thorup Smed A/S frem til at kunne løse mange flere opgaver med Tomotekstableren. Der er i løbet af stablerens levetid ca. solgt 35 anlæg, som står både i Danmark, Norge, Sverige og England.Læs mere om Thorup Smed A/S på www.thorupsmed.dk og se tomotekstableren på www.tomotek.dk .
Kilde: Thorup Smed A/S