23948sdkhjf

DI: Nu skaffer vi praktikpladser

Direkte henvendelser til 1.000 virksomheder skal sikre hjælp til landets lærlinge - i første omgang inden for industrien.
Danske virksomheder har brug for dygtige faglærte – nu og i fremtiden. Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, og der skal være praktikpladser til dem.

Derfor starter DI i dag ”Operation Praktikplads”, der skal gøre de ledige praktikpladser mere synlige for de unge og få virksomhederne til at oprette flere praktikpladser på de områder, hvor der er brug for flere faglærte.

- Vi har et ansvar for, at der er praktikpladser nok til at uddanne de faglærte, vores virksomheder kommer til at mangle. Derfor sætter vi ind på de områder, hvor vores medlemsvirksomheder får brug for flere dygtige hænder og kloge hoveder, siger adm. direktør Karsten Dybvad, DI.

Elever og virksomheder skal matches
Som første skridt vil en task force af DI medarbejdere ringe rundt til 1.000 medlemsvirksomheder og tale med dem om de udfordringer, de har, og om de har mulighed for at tage flere lærlinge og elever.

DI vil også se på de uddannelser, hvor unge søger praktikplads forgæves, og hvor der samtidig er virksomheder, som mangler dygtige lærlinge. Et eksempel er uddannelsen som industritekniker, hvor 89 elever lige nu er i gang med deres praktik i et praktikcenter og ikke i en virksomhed. Dette til trods for at flere virksomheder ikke kan finde en lærling.

- Vi kontakter de erhvervsskoler, der har industriteknikerlærlinge i deres praktikcenter og prøver at matche dem med en virksomhed. Målet er, at alle dem, der er kvalificerede, motiverede og klar til at komme ud på en virksomhed, får tilbudt en praktikplads inden sommerferien. Det vil sige, at de skal være aktivt søgende og parat til at flytte, siger Karsten Dybvad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067