23948sdkhjf

Lys er et sundt rusmiddel

Store vinduespartier giver ifølge Rationel Vinduer ikke blot mere lys, men også større fysisk og psykisk velvære for beboerne.
Lys inde i boligen handler ikke kun om, at vi skal kunne se bedre. Masser af naturligt lys vil også give os en sundere tilværelse med større fysisk og psykisk velvære.

Det er Rationel Vinduer, der opsummerer den seneste forskning inden for lysets påvirkning af mennesket. Rationel Vinduer kan derfor konkludere, at det på alle måder er en sund udvikling, når byggestilen i Danmark går i retning af større og større vinduespartier med et stort naturligt lysindfald. De store vinduespartier giver også en fornemmelse af, at ude og inde er ét, og med de moderne ruder og muligheder for solafskærmning er der ikke længere grund til bekymring for, at der skal blive for varmt om sommeren.

Forskningen har fastslået, at lyset har en langt større betydning for vores trivsel og velvære, end man hidtil har været klar over. Det er vigtigt, at vi får de rigtige mængder lys på de rigtige tidspunkter. Vi skal således helst have kraftigt naturligt lys i dagtimerne og helst sove i totalt mørke om natten. Problemet er så, at vi ofte tilbringer det meste af tiden i dagtimerne indendøre - enten i hjemmet og på arbejdet - og her er der sjældent tilstrækkeligt med naturligt lys. Det er oftest overvejende elektrisk lys.

Soloplyste bygninger er derfor alt andet lige sundere end bygninger, der udelukker solens stråler, og ifølge eksperterne er der mange forskellige positive påvirkninger som følge af de store mængder dagslys. Det gælder eksempelvis hukommelse, produktivitet og indlæringsevne. Enkelte forskere finder det sågar dokumenteret, at dagslyset har en berusende effekt og stimulerer kroppens produktion af blandt andet stoffet serotonin, som skaber en behagelig følelse af lykke.

Kilde: Rationel Vinduer - www.rationel.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078