Multiform A/S skifter ud i toppen
Multiform A/S i Kibæk får pr. 1. september 2007 ny øverste ledelse, idet Leif Glintborg efter eget ønske har valgt at stoppe som adm. Direktør for at koncentrere sig om andre opgaver i virksomheden.
Ny adm. direktør
Bestyrelsen har som følge heraf udnævnt kædechef hos Multiform A/S, Bjarne Schmidt, 40 år, til adm. Direktør i virksomheden, der udover Multiform A/S også omfatter Multiform Erhverv A/S.
Bjarne Schmidt har gennem en årrække beklædt ledende stillinger i bankverdenen, køkkenindustrien og møbelindustrien. Han er oprindeligt bankuddannet og har desuden en HD-eksamen i afsætning. Privat er han bosiddende i Ringkøbing, hvor fritiden bl.a. anvendes på trænergerningen inden for den store passion, som er fodbold.
Kilde: Multiform A/S - www.multiform.dk