23948sdkhjf

Trævareeksporten stiger med 260 millioner

Den danske træindustri har øget eksportsalget til 4,7 mia. kr. og forventer yderligere fremgang. Se listen med de 10 største markeder her.
2014 blev et godt år for de eksporterende møbel- og trævarevirksomheder i Danmark.

Som fortalt her på Wood Supply onsdag steg møbelbranchens eksport med knap 5 procent, mens træindustrien havde endnu større fremgang med en vækst på 6 procent.

Tyskland er fortsat den absolut største aftager af danske trævarer og tegner sig for 26 procent af hele branchens eksportsalg.

Men selv om der var en vis tilbagegang i eksporten til Tyskland i 2014, blev den mere end opvejet af store vækstrater på markeder som Storbritannien, Norge og Holland. Ifølge branchedirektør Flemming Larsen fra Træ- og Møbelindustrien er det et vidnesbyrd om, at de danske virksomheder forstår betydningen af risikospredning i eksportarbejdet.

Præcis som i møbelbranchen er det Storbritannien, der trækker væksten. Træindustrien har i 2014 øget sin eksport til det britiske marked med mere end 40 procent, mens eksporten til Holland er steget med knap 30 procent.


Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094