23948sdkhjf

Nyt møbelhus i Viborg

Åbningen af Viborgs nye bolighus, Idé Møbler, oversteg langt indehavernes forventninger. Godt 1400 kunder lagde fredag vejen forbi, og både lørdag og søndag var møbelhuset velbesøgt.
I fredags slog Carsten Brink og Carsten Østergaard dørene op til Viborgs nye bolighus, Idé Møbler, der ligger under samme tag som BoConcept, ved Storcenter Vest. Viborggenserne tog godt imod.

BoConcept udgør en fjerdedel af bygningen i Viborg, mens Idé Møbler breder sig på resten af de mange kvadratmeter. Konceptet for møbelhuset går ud på, at kunderne ved hjælp af computerskærme kan indrette deres stuer og værelser med møbler.

Den nye butik i Viborg er blot én ud af mange, de to Carsten’er driver i fællesskab. Også Idé Møbler i Aalborg samt BoConcept i både Aalborg og Viborg er under deres daglige ledelse. Om et år åbner de to endnu en Idé Møbler i Aalborg.

Kilde: Viborg Stifts Folkeblad

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115