23948sdkhjf

Dansk design og Mary i New York

Hans kongelige højhed Kronprins Frederik og hendes kongelige højhed Kronprinsesse Mary åbnede i går det danske erhvervsfremstød i New York, Creative Nation. To fynske virksomheder deltager i fremstødet og lancerer i løbet af den næste uge eget design i New York.
Eksportfremstødet i USA, Creative Nation, blev i går åbnet af hans kongelige højhed Kronprins Frederik og hendes kongelige højhed Kronprinsesse Mary i New York. Fremstødet skal vise dansk design, når det er bedst.

To fynske virksomheder Carl Hansen & Søn og ZigZign deltager i begivenheden. Carl Hansen & Søn med møbler i designet, Hans J. Wegner – ZigZign med håndlavede puder, sæder og bordskånere i uld.

- Produkterne fra vores virksomheder klæder hinanden. Og så er det vigtigt, at man hjælper ildsjæle på vej, siger direktør Knud Erik Hansen fra Carl Hansen & Søn Møbelfabrik, der har inviteret ZigZign med.

Begge virksomheder får besøg af kronprinsessen, der har udvalgt nogle få stande, hun gerne vil se.

Carl Hansen & Søn Møbelfabrik har en aftale med den tyske køkkenproducent Bulthaup om at anvende det permanente showroom på Manhattan. Her bliver ZigZign muligvis også repræsenteret.

Begivenheden, der kommer til at foregå forskellige steder i metropolen, varer fra 17. september til 21. september.


Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063