Nørlund-Viskum Træ helt i front
Savværket Nørlund-Viskum Træ har investeret i den nyeste teknologi, hvilket har sendt virksomheden helt i front hvad angår fleksibilitet og effektivitet. Målet er at fordoble både produktion og salg.
- Vi arbejder med nåletræ, som blandt andet anvendes til konstruktionstræ, og den høje aktivitet i byggeriet har afgjort haft positiv indflydelse på vores forretning, siger Kim Thisted, direktør for det nordjyske Savværk, til dagbladet Børsen.
Nørlund-Viskum Træ beskæftiger sig hovedsageligt med opskæring af tømmer, planker og brædder – både i standardmål men også i specialmål efter kundernes specifikationer.
Ved genopbygningen af Nørlund Savværk, der nedbrændte i 2005, investerede man 60 mio. kr. i et nyt savværksanlæg og 30 mio. kr. til videreforædling. Målet er at fordoble både salg og produktion i løbet af en femårs periode.
Nørlund-Viskum Træ har sideløbende med savværksproduktionen en produktion af paller.
I 2006 realiserede savværket en bruttofortjeneste på 42,7 mio. kr.
Kilde: Dagbladet Børsen