23948sdkhjf

Virksomheder blæser på rygeloven

3F’s webpanel har foretaget en undersøgelse blandt 932 af forbundets ufaglærte og kortuddannede medlemmer om den nye rygelov. Hver fjerde arbejdsplads overtræder rygeloven, viser undersøgelsen.
Der må ryges i arbejdstiden. Folk ryger, som de plejer. Man må ryge overalt, bare ikke når der er gæster. Alle er rygere. Der må ikke ryges på kontoret, ellers alle andre steder som på lagret og fabrikken.

Sådan lyder nogle af forklaringerne fra de 932 adspurgte ufaglærte og kortuddannede, der har deltaget i 3F's undersøgelse om den nye rygelov.

Undersøgelsen viser, at selvom vi har en rygelov i Danmark, så arbejder 24,3% af de adspurgte på en arbejdsplads, hvor rygeloven ikke overholdes.

- Det er ærgerligt, men forventeligt. Når Arbejdstilsynet straks fra start har meldt ud, at overtrædelser af rygeloven ikke får nogle konsekvenser, og at virksomhederne tidligst risikerer bøder til næste sommer, siger miljøkonsulent i Fagforbundet 3F, Henrik Hansen.

Ellers danner der sig et noget broget billede af, hvorledes rygeloven ”overholdes” i de forskellige virksomheder. På 60% af virksomhederne må man kun ryge udenfor; hver tredje virksomhed har indrettet rygerum, og 9% af virksomhederne har indført totalt rygeforbud.

Kilde: 3F - Nyhedsbrev

Læs mere om: 3F
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089