Nobia: Fortsat god vækst
Køkkenforetagendet Nobia løftede i dag sløret for koncernens regnskab for tredje kvartal, hvor blandt andet omsætningen steg med 6% til 3.861 mio. sek.
Efterspørgslen på køkkener er fortsat stabil på Nobia’s hovedmarkeder, dog ikke gældende for Tyskland og Holland, hvor efterspørgslen er for nedadgående.
De fortsatte høje råvarepriser har betydet højere indkøbsomkostninger, og det har dermed haft en negativ påvirkning på driftsresultatet.
VD og koncernchef Fredrik Cappelen siger om resultatet:
- Udviklingen i region Storbritannien er tilfredsstillende. I region Kontinentaleuropa fortsætter vi med at styrke os detail-mæssigt - sidst med købet af Asmo i Tyskland. Samtidig kan vi konstatere at omstillingen i Norden har kostet langt mere end forventet.
Kilde: Nobia