23948sdkhjf

Kvik-køkkener breder sig

Kvik-koncernen i Vildbjerg ved Herning vil i de kommende år gøre sit indtog på det franske marked, flere nye markeder inden for EU samt markeder uden for euroregionen. Det sker for at sikre sig en bredere omsætningsplatform og mindre afhængighed af konjunkturerne.
I det kommede år tager køkkenkoncernen Kvik hul på sit franske eventyr. En række lande både inden for og uden for EU er også i koncernen søgelys som potentielle vækstmarkeder. Ekspansions-planerne skal sikre en bredere omsætningsplatform samt mindre afhængighed af de konjunkturer, der i de senere år har givet alle indenfor køkkenindustrien rigtig travlt.

- Vi henter i dag ca. halvdelen af vores omsætning i Danmark, men den andel skal ned, og vi er også nødt til at komme bredere ud end Europa. Vi går ind på et nyt marked uden for EU i 2009 eller 2010. Hvor og hvornår ligger ikke helt fast endnu. Erfaringen viser i øvrigt ofte, at udviklingen går hurtigere end man lige regner med. Så jeg kan ikke sige noget. Vi har set på mange markeder, og vi har ikke besluttet os for, hvad det næste marked efter Frankrig bliver. Det kan eksempelvis blive Storbritannien mod vest, Polen mod øst eller et marked i Mellemøsten – eller måske længere væk i Fjernøsten, siger Carsten B. Andersen, adm. direktør til dagbladet Børsen.

Målet for Kvik-koncernen er at gå ind på et til to nye marekeder om året. Næste år bliver det ene således Frankrig, hvor man satser på at have 25 Kvik-butikker i den sydlige del af landet med udgangen af 2012.

Kvik har i dag 40 danske butikker og tæt ved 100 på i alt otte markeder i Norden, Holland, Belgien og Spanien.

Kvik-koncernen, der er ejet af svenske Ballingslöv, har i de senere år haft en årlig vækst i omsætning på 30-35% og omsatte sidste år for 677 mio. kr.



Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062