23948sdkhjf

Mega Møbler klar til kamp

Fyens største møbelhus Mega Møbler & Tæpper har netop investeret 37 mio. kr. i et nyt møbelhus. Trods byggerod er det lykkedes at sætte mere skub i salget men ikke at hæve bundlinien. Så nu blæses der klar til kamp.
Mega Møbler på Fyn har netop investeret 37 mio. kr. i et nyt møbelhus, og trods byggerod er det lykkedes for forretningen at sætte gang i salget.

- Omsætningen gennem det seneste år er øget med 12 procent, oplyser administrerende direktør René Rottgarn.

Og selvom kasseapparaterne i øjeblikket er overophedede, er bundlinien hos det fynske møbelvarehus ikke løftet. Ekstraordinære omkostninger og nedskrivninger i forbindelse med etableringen af 3.000 m2 nyt salgsareal samt en gennemgribende modernisering af det eksisterende 9.000 m2 store møbelhus har sat sine spor.

Det netop offentliggjorte regnskab for 2006/07 udviser et nettoresultat på knap fire millioner kroner, hvilket er en halvering i forhold til året før.

Resultatet for 2007/08 ventes også at være negativt påvirket af projektet, der stadig arbejdes på, men herefter er Mega Møbler klar til at høste frugterne og træde ind i kampen om kunderne.

Både IDEmøbler og Ikea har varehuse i umiddelbar nærhed af forretningen.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094