23948sdkhjf

Wood Supply præciserer

I en artikel i går skrev Wood Supply, at der i en række oversøiske lande er indført forbud mod import af varer emballeret i trækasser. Det er ikke korrekt. Den korrekte udlægning er, at landene kræver, at varer importeres i træemballage, der forinden er varmebehandlet og afbarket.
Wood Supply fremkom i går med upræcise oplysninger om træemballage.

I artiklen Pap erstatter træ i emballage skrev Wood Supply, at en række oversøiske lande havde indført forbud mod import af varer i træemballage, og at pap derfor var på vej til at erstatte træ. Denne udlægning er ikke i overensstemmelse med virkeligheden.

De oversøiske lande, der henvises til, har derimod indført et krav om, at import af varer skal foregå i træemballage, der er varmebehandlet og afbarket i henhold til ISPN 15 standarden.

Her hjemme er en række emballagefirmaer og eksportører tilsluttet en certificeringsordning ved Plantedirektoratet, der giver ret til fremstilling og mærkning af varmebehandlet træemballage for oversøisk eksport. Der findes samme ordninger i de øvrige lande.

Wood Supply beklager fejlen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08