23948sdkhjf

Plus hos Labofa Munch

Efter år med underskud kan kontormøbelproducenten Labofa Munch endelig fremvise et overskud for sidste regnskabsår. Etablering af selskab i Rumænien samt salg af domicilejendom har haft indvirkning på resultatet.
Kontormøbelproducenten Labofa Munch kan for regnskabsåret 2006/2007 fremvise et resultat på 13,2 mio. kr. efter skat. Det er første gang i fem år, at der er overskud.

Resultatet er acceptabelt, men svarer ikke til de forventninger ledelsen havde til året. Resultat er påvirket af de stærkt stigende materialepriser især for stål og træ samt vanskeligheder med leverancer fra den tidligere rumænske partner.

Etableringen af Labofa Munchs associerede selskab, Danero SRL, i Rumænien har været med til at forbedre leverancesikkerheden og kvaliteten af leverancerne og dermed haft indvirken på resultatet.

Også salget af virksomhedens domicil har haft en positiv indvirkning på resultat. Salget har udløst en regnskabsmæssig avance på godt 20 mio. kr.

Af konkurrencemæssige årsager oplyser virksomheden ikke omsætnings-tal.

Kilde: Labofa Munch

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094