23948sdkhjf

Ny udvidet garanti fra Glasindustrien

Glasindustrien har nu udvidet den meget velkendte 5 års dugrudegaranti, således at Glasindustriens producentmedlemmer nu får mulighed for at tilbyde en 10 års garanti på fabriksmonterede ruder.
Organisationen Glasindustriens producentmedlemmer tilbyder nu 10 års garanti på fabriksmonterede ruder.

Garantien er betinget af, at ruderne er fabriksmonteret under DVC kontrol og at montagesystemet følger monteringsanvisningen for termoruder eller at systemet er godkendt i Glasindustriens monteringsudvalg.

En del af de større vinduesproducenter har allerede fået deres monteringssystemer godkendt. De godkendte systemer findes på www.glasindustrien.org

For vinduesproducenter der har indgået en udvidet garantiaftale med Glasindustrien, er den almindelige garantiperiode udvidet til 10 år for termoruder monteret i overensstemmelse med den udvidede garantiaftale. Det i erstatningstabellen fastsatte beløb til dækning af udskiftningsomkostninger nedtrappes i så fald fra det 6. år, regnet fra indstemplet fabrikationstidspunkt, med 20 % pr. år, således at erstatningsbeløbet

i år 6 vil udgøre = 80 % af beløbet ifølge erstatningstabellen
i år 7 = 60 %
i år 8 = 40 %
i år 9 = 20 % og
i år 10 = 0 % af beløbet ifølge erstatningstabellen.

I tilfælde af rudeproducentens konkurs overtager Glasindustrien garantiansvaret.


Kilde: Glasindustrien

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079