23948sdkhjf

Duba-B8 leverer ny energi til StatoilHydro

Duba-B8 har leveret møbler til StatoilHydros nye åbne kontor i Norge. 1.800 arbejdspladser og 110 mødelokaler er det blevet til.
Når det handler om at ændre hverdagen fra cellekontor til et åbent kontormiljø, er den danske møbelproducent Duba-B8 en af de tunge drenge i klassen. Da Hydro i Norge besluttede sig for at bryde alle vægge ned og skabe åbne kontormiljøer, var det naturligt at samarbejde med Duba-B8, som har leveret møbler til det norske selskab i mere end 20 år. Resultatet er 1.800 arbejdspladser og 110 mødelokaler, og medarbejderne er mere tilfredse end nogensinde før.

Der er sagt og skrevet meget om åbne kontormiljøer, og efterspørgslen er stadig stigende. Hos Duba-B8 arbejdes der ud fra en filosofi om, at et åbent kontormiljø skal indrettes med udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov ved at sammensætte en række arbejdszoner med forskellige funktioner.

- De åbne kontorer lægger op til daglig inspiration og kommunikation, og det passer som fod i hose til de medarbejdere og projekter, vi ser nu om dage. Ofte arbejder en gruppe medarbejdere sammen om et projekt i en tidsbegrænset periode, og derfor indser flere og flere virksomheder, at der skabes bedre synergi, hvis medarbejderne sidder i de fleksible og åbne kontormiljøer, forklarer projektchef Torben Klavsen fra Duba-B8.

Stor forandring hos Hydro
Hydros samarbejde med Duba-B8 begyndte for mere end 20 år siden, og i 2004 prøvede virksomheden for første gang kræfter med åbne kontormiljøer i afdelingen i Bergen. 600 arbejdspladser blev indrettet i et åbent kontormiljø, og de gode erfaringer fra dette projekt spillede en stor rolle, da det blev besluttet, at succesen skulle videreføres på det 50.000 m2 store hovedkontor i Oslo. Efter en genhusning på 12 måneder kunne de 1.800 medarbejdere i løbet af efteråret 2007 flytte ind i det store, femetagers kontormiljø. Det var en forandring, der kunne mærkes:

- Vi overvejede naturligvis, hvordan medarbejderne ville reagere på forandringen, for mange af dem har arbejdet hos os i mange år. Men vi fik en rigtig god rådgivning fra Duba-B8 om arbejdet i de forskellige zoner, forklarer Leder af Interiør og Indretning Sonja Rosingholm fra Hydro og fortsætter:

- Medarbejderne skulle bruge lidt tid på at vænne sig til at sidde mere tæt, men de har taget godt imod det og lært at arbejde mere overskueligt og rydde mere op, for de enkelte arbejdspladser er mindre, end de er vant til. Desuden bruger medarbejderne hinanden mere i dagligdagen, og de føler et bedre overblik over deres arbejdsplads. Man kan faktisk tale om, at medarbejderne har skabt sig en ny og positiv identitet i det åbne kontormiljø, og de har hurtigt lært at bruge både stillerum og mødelokaler alt efter det aktuelle behov. Især de stillerum med PC-opkobling, der også kan bruges til små, uformelle møder, er populære, slutter Sonja Rosingholm.

Innovative mødelokaler
Hydro olie- og gasdivision fusionerede d. 1. oktober 2007 med Statoil og skiftede navn til StatoilHydro. Alle indledende beslutninger omkring indretningen blev dog taget af en repræsentant fra hver afdeling i Hydro i tæt samarbejde med Zinc-arkitekterne i Oslo og Hydros egen ergoterapeut. Medarbejdere fra StatoilHydro i hele Norge rejser ofte til kontoret i Oslo for at holde møder, og derfor er antallet af mødelokaler helt oppe på 110.

- Duba-B8 udviklede to typer tragtformede mødeborde, som gør, at alle deltagerne kan se lærred eller whiteboard for bordenden. Den ene type af bordene kan åbnes og lukkes, så det både kan anvendes som tragtformet bord og som almindeligt mødebord, hvor deltagerne sidder tættere på hinanden. Desuden er der en AV-væg i alle mødelokalerne, og de har forskellige farver, som matcher mødelokalernes skabe og glastavler i mødelokalerne. Det giver et spændende spil mellem de mange mødelokaler, og vi kan holde nogle meget effektive møder, slutter Sonja Rosingholm.

Duba-B8’s 7 zoner
• Information/reception: Mødet med virksomheden
• Base office: Den klassiske arbejdsplads
• Time out: Det ofte uformelle møde – lounge og pauserummet
• Project area – Åbent projektarbejde til flere personer – teamwork
• Touch down – Korttids arbejdspladsen
• Meeting room: Mødelokale eller videokonference
• Timeshare: Stillerum, fordybelse, møde

Kilde: Duba B8

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078