23948sdkhjf

Kort nyt fra træ- og møbelbranchen

Wood Supply samler stort og småt fra branchen. Læs i dag om Montana, Drømmeland og Designa.
Montana åbner i Stockholm
Den fynske reolproducent har netop åbnet nyt showroom i Stockholm hos design- og interiørbutikken Nordiska Galleriet i bydelen Östermalm. Det skriver Danishfurniture.dk.

I butikken er der blandt andet skabt en ”workzone”, der giver kunderne mulighed for at se og lege med farver og størrelser på Montanas moduler.

Fra Bolia til Drømmeland
Henrik Storinggaard blev for en måneds tid siden ansat som ny butikschef i Drømmeland på Kejlstrupvej i Silkeborg.

Ifølge Midtjyllands Avis kommer han fra en stilling som butikschef hos Bolia i Aarhus, men har ønsket nye udfordringer og et job tættere på hjemmet i Silkeborg.

Designa åbner i Brønshøj
I den kommende weekend slår Designa dørene op til en ny butik på Frederikssundsvej 146 A i Brønshøj. Det skriver Lokalavisen Hvidovre Weekend.

Bag butikken står Hany Eissa, som også er indehaver af en Designa-butik i Valby.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086