23948sdkhjf

Chikane startskud til kopi-fremstilling

Den århusianske forretningsmand, der nu planlægger at producere kopier af Fritz Hansens design og sælge dem for en slik, siger, at det er chikane fra den danske møbelbranche, der har givet ham ideen til kopi-salget.
I går kunne Wood Supply rapportere om en århusiansk forretningsmand, der på en fabrik i England, via en engelsk hjemmeside og med hjælp fra engelske fragtmænd, vil producere og sælge kopier af danske designermøbler til danskerne – og selvfølgelig til spotpriser.

Brian Graae er manden bag og hans beslutning om at producere og sælge kopimøbler kommer tilsyneladende efter, at han i flere år har følt sig chikaneret af den danske møbelbranche. Det er nu pay-back-time, lyder det.

Efter år med salg af brugte designermøbler på nettet, forsøgte Brian Graae sig med eget design. Da møblerne ankom til Danmark i en container, blev de stoppet af SKAT, der efterfølgende kontaktede møbelproducenten Fritz Hansen, da man stødte på møbler, der til forveksling lignede et kendt designermøbel, som Fritz Hansen har rettighederne til at producere.

Brian Graae kører i dag en sag mod Fritz Hansen om pågældende møbel.

- Jeg kører nu sagen og kan i øvrigt ikke gå med til den foreslåede syns- og skønsmand fra den danske møbelindustri. Det er dog for unfair. Lad os få en lægmand til at vurdere, om det er en kopi af en bænk. Denne sag er anledningen til, at jeg besluttede mig til at lave rene super-kopier så tæt på originalerne som muligt. Nu er det pay-back-time, siger Brian Graae til EpN.

Kilde: EpN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.717