23948sdkhjf

Størst på nordisk design

Årets Stockholm Furniture Fair og Northern Light Fair havde flere udstillere fra Norden end nogen sinde før - og næsten 40.000 slog vejen forbi messen, der har etableret sig som den største og vigtigste mødeplads for nordisk design.
Stockholm Furniture Fair og Northern Light Fair fastholder sin position, som den vigtigste mødeplads for nordisk design. De største udenlandske udstillere på årets messe var Danmark med 120 deltagere, Norge med 43 og Finland med 37. Årets messe havde 22 nye udstillere fra Danmark, og Norge deltog med flere udstillere end nogen sinde.

I år besøgte 38.780 aktører fra møbelindustrien messen, mens 40.744 gik igennem tælleapparaterne året før.

- Besøgstallet er faldet lidt. Vi har ikke set tegn på afmatning i branchen og mange af udstillerne har rapporteret om succesfulde dage. En forklaring på det faldende besøgstal kan være, at der har været færre repræsentanter fra hver virksomhed. Man har kun sendt de indkøbsansvarlige, da fokus er på at gøre forretninger og ikke på det sociale, siger Cecilia Nyberg, projektleder for udstilleren på Stockholm Funriture Fair / Northern Light Fair.

Interessen for messen har været stor i år, og der er registreret 1.071 medierepræsentanter på messen, hvoraf 276 var udenlandske journalister, der besøgte messen for at rapportere om det sidste nye inden for nordisk design.



Kilde: Stockholm Furniture Fair.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078