Ingen klager over knaster
Outline har haft succes med at opgradere vinduernes kvalitet ved at skifte fra traditionelt fyrretræ til fingersamlet kernetræ.
Opgraderingen af vinduernes kvalitet er ikke gået ubemærket hen. Salget har været fortsat stigende, siden virksomheden begyndte at aflive synlige knaster og revner i træet. Forbrugernes forøgede kvalitetskrav bevirker, at forhandlerne får stadig flere henvendelser fra kunder, der er utilfredse med harpiksudtræk og grimme gule pletter på de nyindkøbte vinduer. Derfor har forhandlere over hele landet været meget opmærksomme på muligheden for at tilbyde kunderne Outline vinduer af opskåret, fingersamlet kernetræ.
Kernetræet er det bedste til vinduesproduktion, da det som træets ældste lag er fyldt med harpiks og andre naturlige konserveringsmidler, der gør træet meget holdbart. Ulempe ved kernetræet er, at det indeholder knaster fra grenene ved træets spæde start.
Outline stiller helt specifikke krav til bl.a. kerneandel, knastafstand, årringe og vægt på de træer, der bruges i produktionen. Træerne udvælges og opskæres ”on location” i de finske og svenske skove. På fabrikken scannes og filmes træet både ved ankomsten og efter ophøvling, så defekter i form af knaster, revner, harpikslommer m.v. bliver opsporet.
Når det fejlfri træ er opskåret, limes det sammen med fingersamlinger til planker af seks meters længde. Fingersamlingerne giver stor formstabilitet, da de næsten fordobler træets naturlige brudstykke. Samtidig sikrer plankernes ensartede overflade, at kunderne får vinduer og yderdøre i træ/alu og fyrretræ med kun ganske få og små knaster på de synlige overflader.
Kilde: Outline Vinduer A/S