Underskud hos Stouby A/S
Den østjyske producent af polstermøbler, sofaer og stole Stouby A/S i Løsning har netop offentliggjort sit regnskab for 2006/2007. Virksomheden mønstrer et underskud på godt 1,2 mio. kr. før skat mod et overskud året før.
Ledelsen lægger ikke skjul på, at årets resultat er utilfredsstillende.
Det ringe resultat skyldes, at man i årets løb har foretaget en række investeringer i en øget salgsstyrke. Det forventes i det kommende år en stigende indtjening som resultat af de gennemførte tiltag i virksomheden.
Kilde: Stouby A/S