Global møbeldesigner fylder 50
Den globale møbeldesigner Jakob Berg fylder i dag 50 år. Sidste år brillerede han på den danske design-scene med udstillingen Inside/Outside med vitale, elegante stole i træ.
Han debuterede på den danske design scene i 1990. Sidste år kunne man på hans store separatudstilling i Dansk Design Center blandt andet se hans bud på nye elegante stole i træ.
Jakob Bergs design fremstilles i mange forskellige lande, så som Letland, Portugal, Ægypten, Costa Rica, Vietnam og ikke mindst i Bolivia.
I sin tid som designer har Jakob Berg stået bag stole til spise- og arbejdsborde, hvilestole, sofaer, hængekøjer, rumdelere, terrassemøbler, otiumstole m.m. Det kendetegnende for hans design og hans møbler er miljømæssig bæredygtighed, social ansvarlighed og æstetisk raffinement kombineret med god siddekomfort.
Kilde: Fyens Stiftstidende