Eksportråd: Svag dollar rammer møbeleksporten
Danmarks Eksportråd forudsiger en dyster udvikling på det amerikanske marked, der i dag er Danmarks fjerde største eksportmarked. Møbeleksporten rammes blandt andet hårdt.
Jacob Warburg, cheføkonom i Danmarks Eksportråd forudsiger, at vindmølleeksporten dog stadig vil være en vinder, mens andre varegrupper vil blive direkte tabere i eksport-spillet.
- Møbler er nogle varer, som er meget følsomme over for udviklingen i antallet af nystartede boliger, siger Jacob Warburg til dagbladet Børsen.
I 2008 vil afmatningen på det amerikanske marked koste danske eksportører knap en halv milliard kroner. Den danske eksport vil falde med 1,4% i 2008.
Kilde: Dagbladet Børsen