23948sdkhjf

Møbelkunst fra det maleriske Skagen

Ancher er en ny havemøbel-serie fra Trip Trap med enkle og rene linjer, der er inspireret af det smukke og maleriske miljø i Skagen
Ancher er lidt lettere i stilen end Drachmann. Og så er linjerne enklere og helt uden kryds.

Nej, det er ikke en analyse af de kunstneriske streger hos de to berømte Skagens-malere, men derimod en kort og præcis beskrivelse af en ny havemøbelserie fra Trip Trap.

Den nye serie hedder nemlig Ancher og minder på mange måder om den klassiske Drachmann-serie. Men stilen er som sagt lidt lettere, og så er Drachmann-bænkens karakteristiske kryds i ryggen fjernet og erstattet med et renere og enklere design, hvor de parallelle linjer er det dominerende visuelle udtryk.

Ancher-serien er derfor det perfekte valg i have- og terrassemiljøer, hvor ønsket er at forene det romantiske og Skagen-idylliske look fra de hvidlakerede havemøbler med et lidt lettere og mere moderne design. Drachmann er til gengæld klassikeren og lidt mere robust i stilen. Den er et fint, lille stykke dansk kulturhistorie og blev i sin oprindelige form skabt for knap 100 år siden i Skagen af arkitekt Ulrick Plesner. Navnet refererer til, at det første eksemplar stod i haven til det lille skagenshus “Villa Pax”, som tilhørte netop Holger Drachmann.

Den nye Ancher-serie består af en tre-personers bænk, et bord og en stol. De er alle fremstillet af FSC-certificeret eukalyptustræ, der er hvidmalet med den unikke 5-lags højglansmaling, som Trip Traps hvide møbler er berømte for.

Kilde: Trip Trap

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066