23948sdkhjf

Afmatning på vej i køkkenbranchen

I går meldte HTH om afmatning på vej i 2008 – i dag meldes om en generel afmatning i køkkenbranchen.
Afmatningen i byggebranchen har fået HTH til at skrue ned for blusset i 2008. Nu følger andre køkkenfirmaer trop.

Hos Kvik Køkkener, hvor man er knap så afhængig af nybyggeriet, kommer man til at mærke afmatningen i form af skærpet konkurrence.

- Vi forbereder os da på, at vi skal kæmpe endnu hårdere. Det er klart, at når nogle bliver ramt, som eksempelvis vores konkurrent HTH, på nybyggeri, så har de jo en organisation, der er gearet til den omsætning og vækst, som de har forventet. Derfor er det klart, at vi alt andet lige må forvente endnu hårdere konkurrence i år, siger Carsten B. Andersen, der er adm. direktør i Kvik.

Tal fra markedsanalysevirksomheden The Nielsen Company afslører endvidere, at lysten til at skifte det gamle køkken ud med et nyt er faldende hos danskerne. I første kvartal i 2007 overvejede 16% af de adspurgte danskere at udskifte køkkenet i første kvartal. I år er dette tal faldet til 10%.

Det er det sløve boligmarked, det relativt høje renteniveau, de stigende priser på råvarer og fødevarer samt strømmen af krisesignaler fra den amerikanske økonomi, der får danskerne til at holde tegnebogen i lommen. Tal fra Danmarks Statistik i februar-måned afslører, at de danske forbrugeres forbrugslyst er helt i bund – faktisk den laveste i fem år.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14