23948sdkhjf

International markedsføringsstrategi skal redde Wiking Gulve

Gulvproducenten Wiking Gulve er ramt af afmatningen herhjemme – nu skal en ny international marketingsstrategi være med til at skabe vækst for virksomheden.
En ny marketingsstrategi skal være med til at skabe vækst for Wiking Gulve. Nu satser man på eksport.

Første skridt på vejen mod eksport er deltagelsen på byggefagmessen Nordbygg i Stockholm i næste uge. Her præsenterer Winking Gulve for første gang sine nye plankegulve i Douglas gran og slår samtidig et slag for planker i eg og fyr med ekstra bredde.

Deltagelsen på messen i Sverige er ikke det eneste, der er på bedding. Wiking Gulve er på vej med en ny hjemmeside, hvor virksomheden præsenteres på engelsk; en engelsk brochure samt et nyt og mere internationalt logo.

- Tidligere har vi selv stået for vores marketing, der er blevet klaret som venstrehåndsarbejde, men nu har vi allieret os med et eksternt reklamebureau, for 2008 bliver først og fremmest et år, hvor vi sætter fokus på salget. Sidste år var det produktionen, der var i fokus, fortæller adm. direktør John Nymann Pedersen til ErhvervsBladet.
Indtil 2006, hvor man hev et historisk minus hjem, var Wiking Gulve et sandt vækst-eventyr. Også i 2007 var der røde tal på bundlinien, men det skal den nye internationale marketingsstrategi råde bod på. John Nymann Pedersen er optimistisk i forhold til fremtiden, især på grund af den nye produktionsomlægning fra produktion fire steder til to. Han forventer et positivt resultat i 2008.

I 2007 fik virksomheden et resultat før skat på -2,5 mio. kr.

Kilde: ErhvervsBladet - www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125