23948sdkhjf

Brandcertificerede foldevægge er Deko’s nye trumfkort

Taastrup-virksomheden har sendt de første foldevægge på markedet med officiel brandsikkerhed. Det skal sikre nye markedsandele.
EI-certificeringer er et stigende krav fra myndigheder og bygherrer, der vil have papir på sikkerheden i alle dele af deres byggerier.

Deko, der hører til blandt Europas førende udbydere af flytbare skillevægge, har netop sendt en ny EI-godkendt foldevæg på markedet. Godkendelsen er et bevis på, at skillevæggen kan modstå brand i mindst 30 minutter.

- Selv om vores hidtidige foldevægge har været delvist brandmodstandsdygtige, har de, som konkurrenternes tilsvarende produkter, manglet det officielle EU-stempel, forklarer teknisk salgskonsulent Mogens Christensen.

Skal tage markedsandele i ind- og udland
Da flere og flere bygherrer og myndigheder stiller krav om, at væggene skal have certifikater og være klassificerede, besluttede Deko at tage skridtet og få godkendt sine FV-foldevægge certificeret efter EI-retningslinjerne.

Ifølge Mogens Christensen er godkendelsen et trumfkort i den hårde konkurrence, og forventningen er, at EI-certifikatet vil sikre yderligere markedsandele i både Danmark og på eksportmarkederne, hvor Deko satser stort i de kommende år.

- Vi mærker en stærk efterspørgsel efter EI-klassificerede produkter fra både den offentlige og den private sektor, siger Mogens Christensen.

Deko beskæftiger over 300 medarbejdere, heraf 200 faglærte tømrere, fordelt på afdelinger i Taastrup, Vejle og Pandrup. Virksomheden måtte i 2014 se indtjeningen efter skat falde fra 10,1 til 1,3 mio. kr. som følge af tab på enkelte større entrepriser. I indeværende år forventes et væsentligt bedre resultat.
Læs mere om: Deko
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083